Spring til indhold
Luk
 
 

I nærheden...
Toppen af Danmarks hunde indtager Odense Dyreskueplads
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Øvrige sportsturneringer For første gang nogen sinde afholder Dansk Kennel Klub Kreds 3, DM i lydighed og rally lydighed samt hundeudstilling, på Odense dyreskueplads.
2.200 hunde samles til udstilling i Odense

Dyrskuepladsen i Odense danner ramme når cirka 2.200 racehunde fra hele Europa samles til udstilling den 5-6. august 2017. Samtidig afholdes DM i disciplinerne lydighed og rally.

Der er god mulighed for at se nærmere på et par tusind smukke udgaver af menneskets bedste ven, når racehunde fra hele Europa samles til udstilling i Odense. Det foregår på dyrskuepladsen den 5. og 6. august 2017. Sammen med hundene forventes et sted mellem 2.000 og 3.000 tobenede ledsagere at bruge et par dage i Odense.

Det er Dansk Kennel Klubs kreds 3, der er vært for udstillingen. Kreds 3 omfatter Fyn, og Øerne

Vi har hunde tilmeldt fra både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og det øvrige Europa. Det bliver et par spændende dage med mange forskellige hunde, fortæller formand for Dansk Kennel Klubs Kreds 3, Jens Ejner Sørensen fra Årslev.

Ved udstillingen er de 212 forskellige hunderacer inddelt i 10 grupper og her vil de blive bedømt af kompetente dommere fra både Danmark og lande som Irland og Sydafrika. Der konkurreres i at blive henholdsvis H. C. Andersen Vinder, juniorvinder og veteranvinder for hver race. Vinderhundene får påført deres nyvundne titler til deres stamtavle, hvilket inden for racehundeverdenen er en ære.

For at deltage skal hunden være stambogsført af Dansk Kennel Klub eller - for udenlandsk ejede hundes vedkommende - af en anden organisation, der er anerkendt af FCI (Fédération Cynologique Internationale), som er det internationale forbund af kennelklubber, hvor Dansk Kennel Klub er tilknyttet.

x

Udstillingen er en vigtig begivenhed for seriøse opdrættere af racehunde, der her kan få deres hunde bedømt. Formålet er - foruden konkurrenceelementet i at kunne fremvise de smukkeste eksemplarer inden for racerne -at sikre, at det er sunde og stærke udgaver af de forskellige racer, der føres videre.

Mød din fremtidige hunderace

En stor hundeudstilling som den, der her kommer til Odense, er imidlertid ikke kun interessant og relevant for deltagerne selv.

En udstilling som denne giver helt almindelige hundeglade danskere mulighed for at se nærmere på de mange forskellige racer. Står man eksempelvis og overvejer at anskaffe sig hund er her en fantastisk mulighed for at se en masse forskellige typer af hunde og få en god snak med deres ejere, fortæller Jens Ejner Sørensen.

Danmarksmesterskaber i lydighed og rally

I tilknytning til den store udstilling afvikles også Danmarksmesterskaber i to discipliner, nemlig lydighed og rally.

Lydighed er en hundesport hvor hund og fører udfører en række fastlagte øvelser. Det kan f.eks. være indkald hvor hunden lærer at komme når der bliver kaldt - "lineføring" hvor hunden lærer at gå pænt i line ved siden af føreren - "apport" hvor hunden lærer at hente en bestemt genstand eller "næseprøve" hvor hunden skal finde en genstand med førerens fært på.

De fleste vil nok forbinde ordet "rally" med hurtige biler, men det er også navnet på en forholdsvis ny hundesport. I rally skal hund og fører gennemføre en bane som deltagerne først får kendskab til umiddelbart inden konkurrencen. På banen står en række skilte med oplysninger om, hvilken øvelse der skal udføres. Der gives point for øvelsernes udførelse og man må gerne kommunikere med sin hund undervejs og give godbidder.

Konkurrencerne afvikles den 5. august med indmarch klokken 9.00 og konkurrencestart umiddelbart herefter.

Yderligere info:

Jens Ejner Sørensen, formand for Dansk Kennel Klubs kreds 3: 2145 0485

Se også:

Udstilling: http://www.dkk-kreds3.dk/national.asp?pid=26783

DM i lydighed og rally: http://www.dkk-kreds3.dk/dm.asp?pid=26781

Fakta:

Hundeudstilling:
Lørdag den 5. og søndag den 6. august 2017.

Åbningstid 8.00.

begge dage, lydighed konkurrencerne starter kl 9. og udstillings konkurrencerne starter kl 10 begge dage

Billet: 30, - kroner for vokse børn gratis adgang iflg. Med voksen. Gæstehunde 30,- kr.

DM i lydighed og rally:

Afvikles den 5. august med indmarch klokken 9.00 og konkurrencestart umiddelbart herefter.

Sted:

Begge dele afholdes på Odense Dyreskueplads


Lør. d. 5. og søn. d. 6. august 2017, kl. 9-17. 
(Pris: 30 kr)